Brugernavn: Kodeord:

Danmarks ældste og største bræt- og rollespilsweekend går i luften for 44. gang den 10. oktober 2025. Kom og spil med!

<  Tilbage

Ganz Schön Clever & Doppelt So Clever

Så meget mere end Yatzy

Ganz Schön Clever og Doppelt So Clever er to terningespil i en serie på fire. I begge spil skal spillerne udfylde hver deres personlige pointark, hvor både point og bonusser afhænger af ens valg. I nogle tilfælde kan sådanne bonusser lede til en meget tilfredsstillende kædereaktion. Således er både held og snilde væsentlige elementer, når spillet skal afgøres.
I begge spil findes der udover det normale pointark, der følger med spillet, også et alternativt pointark. Hvilke pointark, der bliver brugt i turneringen, bliver afsløret på dagen.

Efter cirka 20 minutters regelforklaring vil der være to spil Ganz Schön Clever efterfulgt af en kort pause og 10 minutters regelforklaring inden der spilles yderligere 2 spil, denne gang Doppelt So Clever. Hvis der efter disse to spil er pointlighed i toppen af tabellen, spilles eventuelt en finale.