Brugernavn: Kodeord:

Danmarks ældste og største bræt- og rollespilsweekend går i luften for 43. gang den 9. oktober 2025. Kom og spil med!

<  Tilbage

Trauma Team

af Niels K. Handest

Teaser: Du er en del af et Trauma Team – et paramilitært team af medics – der reagerer hurtigt på nødsituationer for at redde og yde behandling til firmaets abonnenter. Da alarmen indløber – executive-account ”Cassie” fra en position inde i Hot Zonen – lyder det som en almindelig tirsdag i Night City.

Stikord: investigation, kamp, cyberpunk

Info om scenariet:

  • Blok: F1-F3
  • En del læsestof (1/2-2 sider)
  • System: Cyperpunk Red (”Easy Mode”)

Foromtale:

Cyberpunk Red Scenarie – År 2045

Verden er stadig i færd med at komme sig efter den ødelæggende Fourth Corporate War.

Night City blev et af de hårdest ramte områder, da en lomme-atombombe detonerede og lagde byens Corporate Center i ruiner.

Men nu er krigen overstået, og for en stund er de store megakorporationers greb om magten svækket.

I denne ustabile æra leverer Trauma Team International, et af verdens førende private medicinske firmaer, ambulance- og paramedicinservice til over femten millioner mennesker. Med en flåde af kraftigt bevæbnede aerodrones, står de klar til at yde assistance til deres abonnementer under de mest ekstreme og fjendtlige forhold.

I et TTI Rapid Response Center i Night City sidder et Trauma Team og venter på næste udkald. En holoprojektor flimre med en stadig nyhedstrøm fra N45 før nogen skifter stream til madlavningsprogrammet “Cooking in the Combat Zone”.

Da udkaldet indløber – executive-account “Cassie” fra en position inde i Hot Zonen – lyder det som en almindelig tirsdag i Night City.

Spillertype: Jaget af en megacorp i Night City. Rollespil og kamp, og en smule investigation.

Spilledertype: Lidt kendskab til Cyperpunk og Night City en fordel, men ikke et must.

Spiller – beware! (Content Warning): Cyberpunk har elementer af body horror. Forsøgsdyr.