Brugernavn: Kodeord:

Danmarks ældste og største bræt- og rollespilsfestival går i luften for 41. gang den 14. oktober 2022. Kom og spil med!

<  Tilbage

The Resistance: Avalon

Kong Arthur og ridderne om det runde bord over for den fæle Mordred og hans håndlangere. Hvem vinder når roller er hemmelige og informationer om dine med- og modspillere er sparsomme. Vil Mordred sejre og kaste en skygge over England eller vil Kong Arthur gå sejrsgang selvom ære og ærlighed har trange kår?

Vi er loyale riddere i Kong Arthurs fold. Men faren lurer. Onde dobbeltagenter har infiltreret vores midte. Vores opgave er at gennemføre tre succesfulde missioner… med mindre du er en af dobbeltagenterne. Så forsøger du det modsatte. Hvem kan man stole på? hvem er god? hvem er ond? Det kan vi kun blive klogere på ved at tage afsted i grupper og se hvad resultaterne er. Eller måske kan Merlin hjælpe os? Men han skal passe på. Er han for tydelig med hvad han ved bliver han slået ihjel og håbet er alligevel ude for os.

Der spilles fire indledende runder og en afsluttende finalerunde. En sejr giver i de første fire runder ét point. Op til 8 går videre til en finalerunde.
Tiebreakere vil her være:
1. Antal gange vundet som Merlin.
2. Antal gange man har snigmyrdet Merlin.
3. Antal gange man har vundet som ond.

Når finalebordet er spillet bedes hele bordet byde ind på hvem fra det vindende hold, de mener havde den største betydning for at holdet vandt. Denne beslutning tages ved samtykke. Kan dette ikke opnås udpeger turneringslederen en vinder.