Brugernavn: Kodeord:

Danmarks ældste og største bræt- og rollespilsfestival går i luften for 41. gang den 14. oktober 2022. Kom og spil med!

Deadline for foromtaler 1. maj

Kære forfattere, fantaster og krøllede hjerner

SÅ er der EN UGE tilbage før foromtale-deadline 1. maj og der er ikke noget, vi hellere vil end at have DIT scenarie med på Viking-Con 41 d. 14.-16. oktober 2022 på Tårnby Gymnasium.

Hvis du drømmer om MAGT! Hvis du vil diktere tid, sted og personer. Hvis du savner en historie om dinosaurer, feer eller brandmænd! Hvis du gerne vil gætte på, hvad der var sket, hvis Harry Potters forældre havde overlevet, eller hvis Han Solo ikke havde skudt på Greedo. Hvis du vil skabe rammer for, at en gruppe spillere kan få sig en fed oplevelse, så skal du skrive et scenarie til Viking-Con 41, Danmarks ældste rollespilscon.

Re-runs er også meget velkomne!

Send os din foromtale og teasertekst ved at udfylde denne fantastiske formular: https://bit.ly/3OAiZ1s

Som altid, hvis du har spørgsmål eller kommentarer er du velkommen til at skrive til os på rollespil@viking-con.dk.

Vi er altid spændte på at høre, hvad forfatterne nu har fundet på.

KH Rollespilsudvalget

Vi har brug for dig til at lave Viking-Con 41!

Intet Viking-Con uden aktiviteter. Og til det har vi brug for din hjælp!

Har du mod på at skrive et scenarie, være GM, holde en turnering, demo’e et spil, hjælpe til med det praktiske i informationen, eller måske noget helt sjette som vi ikke har tænkt på?

Vi glæder os til at høre fra dig!

På vej mod Viking-Con 41

Så er vi i gang med at planlægge årets Viking-Con.

I den forbindelse har vi selvfølgelig brug for dig til at hjælpe med at stable aktiviteter på benene.
Så har du lyst til at være turneringsleder, skrive et scenarie, være GM eller måske hjælpe med de praktiske ting i Informationen. Så vil vi meget gerne høre fra dig på kontakt@viking-con.dk.

Har du lyst til at stå for noget helt femte som du mener passer ind på Viking-Con, så er du lige så velkommen til at skrive til os.

Husk at sætte kryds i kalenderen d. 14-16. oktober 2022.

Vi glæder os til at se jer alle sammen.

Tillykke til Toon.

Spillede du noget fedt på Viking-Con? Så er din evalueringsseddel måske en af dem, der har sikret Toon blev årets scenarie på Viking-con.

Stor Tillykke til Niels Ull Harremoës

Du kan læse om alle scenarierne på Alexandria, og måske spille nogen af dem.

Find dem her: https://alexandria.dk/en/data?con=1239

Hittegods!

Hittegods!
 
Er du kommet hjem uden din jakke eller dine terninger?
Nu er skolerne blevet gået igennem af pedellerne, og vi har fået lidt mere gods ind.
 
Hvis du står og mangler din jakke, hat, eller dit signerede eksemplar af Gnome Elf Troll er blevet væk, så send en mail til:
 
info@viking-con.dk
P.S.:  Modelfoto ;-)

Tak for i år!

Så er Viking-Con færdig for i år. En stor tak til alle jer, der har bekæmpet drager, fløjet rumskibe, forberedt bryllupper, fortalt åndede historier, bekæmpet varulve, kørt stridsvogn, bekæmpet gnomer i fortryllede haver og meget andet.

Her på billedet en del af vores fantastiske frivillige, der sørger for at tandhjulene drejer den rigtige vej på Viking-Con.

Vi glæder os til at se jer næste gang 14.-16. oktober 2022.

Lodtrækningen er klar!

Så er lodtrækningsresultaterne her.

Du kan se dit program ved at logge ind på “Dit Viking-Con” på vores hjemmeside. Du finder dine login informationer i din tilmeldingsbekræftelse som du har fået pr. mail.

Er du turneringsleder/spilleder kan du også se hvor mange der er blevet tildelt din aktivitet.

Vi ses på fredag.

dit_viking-con

Sidste dag til at tilmelde dig!

I dag er sidste dag hvor du kan forhåndstilmelde dig Viking-Con 40!
Når du forhåndstilmelder dig er du med i lodtrækningen om pladser til turneringer og scenarier, og du kan bestille forplejning og merchandise!
Tilmeld dig på her på siden!

Vind Et Gnome Elf Troll

Vinderen af Viking-Cons bræspilsdesignkonkurence i 2019 er blevet udgivet og du har muligheden for at vinde et eksemplar.

For at deltage skal du blot være tilmeldt Viking-Con 40.

Hver søndag i september, kl. 12, trækker vi lod om et Gnome Elf Troll spil fra Not The Box. Jo før du tilmelder dig, jo flere chancer har du for at vinde. Du behøver ikke have betalt endnu, men vi holder øje med om du har tilmeldt dig 20 gange

Tilmeld dig Viking-Con 40 her på siden.

Tilmeldingen er åben!

Restriktionerne er nu åbnet så meget at vi også åbner for tilmelding til årets Viking-Con!

Så pak terninger, blyanter, håndsprit og sovepose. Og meld dig til Viking-Con 40.

Vi glæder os til at se jer alle sammen.