Brugernavn: Kodeord:

Danmarks ældste og største bræt- og rollespilsfestival går i luften for 37. gang den 12. oktober 2018. Kom og spil med!

<  Tilbage

Mega Civilization


Mega Civilization
Turneringsleder: 
Teis Jacobsen
Modul:
L1-L6

Vulkanudbrud, slaveoprør, pirater, gode handler og rænkespil; Led din civilisation til succes fra istid til jernalder, fra den iberiske halvø i vest til Indien i øst. Alt det på kun 12 timer!

Mega Civilization er et spil for 5-18 spillere, som tager en hel dag at spille! Hver spiller kæmper for at sikre sin civilisations storhed gennem 8000 års historie, fra en enkelt stamme lige efter istidens afslutning til et stort og mægtigt rige i slutningen af jernalderen. Storhed opnås ved at udbrede sin kulturelle indflydelse fra den iberiske halvø i vest til Indien i øst. Et landkort, der med 18 spillere er mere end 2 meter langt.

Mega Civ er ikke et krigsspil. Dominans og succes opnås gennem en afbalanceret strategi indeholdende diplomati, handel og – kun når det er strengt nødvendigt – krig. Kom og bliv en del af det største og mest episke spil på Viking-con, i både fysisk og overført betydning!

Regelkendskab er ikke nødvendig for at spille Mega Civilization. Reglerne er ikke svære, men man skal dog være klar over, at der er mange regler at holde styr på og det tager cirka 12 timer at spille. Har man spillet Civilization eller Advanced Civilization, vil der kun være små regelforskelle.

Turneringen vil så vidt muligt blive afholdt i ét spil hvor alle 5-18 deltagere spiller med. I dialog med deltagerne afgøres det dog om der skal være to separate spil, hvis nye spillere og erfarne spillere ønsker dette. Handelsfasen vil som udgangspunkt vare 10 minutter, men kan afhænge af deltagerantal.

Turneringen slutter senest kl. 24.