Brugernavn: Kodeord:

Danmarks ældste og største bræt- og rollespilsfestival går i luften for 41. gang den 14. oktober 2022. Kom og spil med!

<  Tilbage

Caverna

Avanceret worker-placement strategispil, hvor man styrer sin dværge-gård.

Caverna er en videreudvikling af “Agricola”, dvs. et worker placement spil som er niveauet over f.eks. Lords of Waterdeep og Settlers. Man styrer en “gård” i et bjerg med dværge, som dels udvikler deres marker udenfor bjerget eller udforsker deres bjerg.
Man kan dyrke marker, opdrætte dyr, lave minedrift og gå på eventyr imens ens gård bliver større og større.

Spilmekanikken har alt det sjove fra Agricola med flere forskellige veje at gå i spillet, som alle kan lede til sejr. Dog er de mere snørklede/indviklede mekaniker fra Agricola reduceret, så det er nemmere at spille et god spil uden at gå på kompromis med oplelevelsen.
Regelkendskab er som altid godt, da de forskellige mekaniker kan virke overvældende ved første øjekast.

Erfarne spillere vil kunne begynde turning med det samme.
Nye spillere tilbydes regelintroduktion. Turningen spilles på ideelt 4-mands borde med en indledene runde og en finale, men præcis spillerantal afhænger af dagen. Vi vil undgå 3 mands spil.
Der vil være tidskrav på spillene, så det kan nås på den afsatte tid.