Catan
Saml og byt ressourcer for at bygge øen Catan op i denne moderne klassiker.
I Catan kæmper spillerne om at være den dominerende kraft på øen Catan ved at bygge huse, byer og veje.
Hver tur kastes terningerne for at bestemme, hvilke ressourcer øen producerer eller om røveren kommer på besøg.
En tur kan bestå af at spille et udviklingskort, indlevere ressourcekort til forbedringer, bytte kort ved en havn og bytte ressourcekort med andre spillere.
Point optjenes ved at bygge huse og byer, have den længste vej og den største hær, og samle visse udviklingskort. Når en spiller har samlet 10 point, annoncerer spilleren sin pointsum og tildeles dermed sin retmæssige titel som vinder.
En indledende runde og en finale. Som udgangspunkt spilles der med max 4 personer, men ved mange deltagere vil finalen blive med 5-6 spillere. Ved rigtig mange deltagere, vil nogle af de indledende borde også blive med 5-6 spillere.