Brugernavn: Kodeord:

Danmarks ældste og største bræt- og rollespilsfestival går i luften for 39. gang den 9. oktober 2020. Kom og spil med!

<  Tilbage

Can’t Stop

Taktik og terninger i skøn ‘push-your-luck’ kombination!

Can’t Stop er en lille let familie perle for 2-4 personer hvor man med 4 terninger parvis lagt sammen, kravler op ad en stige, et bjerg, en tavle.

På din tur ruller du 4 terninger og skal lægge dem sammen to og to, for at bestige de i alt 11 søjler (talene fra 2 til 12). Den der først får “”erobret”” 3 søjler har vundet spillet. Stopper du, beholder du dine brikker på det sted du nåede til på søjlerne. Eller tør du fortsætte med faren for at miste din tur?

Spillet har en stigende popularitet, ikke mindst på online spille platforme. Vi prøver det med ægte terninger, og ægte bræt af stof og pap! Kom og vær med og afgør om du er god til at stoppe i rette tid og gennemskue de smarte valg undervejs?

Turneringen spilles om muligt med 3 eller 4 personer ved hvert bord. Efter regel-introdution og første runde blandes deltagerne så man møder forskellige modstandere. Efter et par runder får de 4 bedste en finale.