Brugernavn: Kodeord:

Danmarks ældste og største bræt- og rollespilsfestival går i luften for 39. gang den 15. oktober 2021. Kom og spil med!

<  Tilbage

Agricola

- af Teis Jacobsen

Jeg en gård mig bygge vil.

Agricola er en klassiker inden for euro games. Dvs. spil der fokuserer mere på optimering end direkte konfrontation. I spillet arbejder du på at bygge den bedste gård – og det gør dine modstandere også. Så hvem får taget de vigtigste actions først, og hvem har den største gård efter sidste runde?

Agricola er et strategisk worker-placement-spil hvor heldfaktoren ikke er forfærdelig høj. Kan man overskue hvad der er bedst for en selv, samtidig med at man kan holde overblikket over hvad de andre er ude på – så er man på vej mod sejr.

Agricola Revised edition udkom i 2016. Turneringen vil som udgangspunkt blive afholdt med denne version, hvis vi kan skaffe nok spil. Hvis deltagerantallet tillader det vil alle borde spilles som 4-spiller. Der vil blive spillet med draft, medmindre der aftales andet ved bordet.

Der spilles én indledende runde og ét finale-bord. Hvis muligt, vil der ved hvert bord være en spiller, som har spillet Agricola før.