Brugernavn: Kodeord:

Danmarks ældste bræt- og rollespilsfestival går i luften for 31. gang den 12. oktober. Kom og vær med!

Bag Om Viking-Con

Viking-Con består af to centrale enheder. Der er “Selskabet”, som har det praktiske og økonomiske hovedansvar for hver enkelt Viking Con’s afholdelse og der er “Foreningen Viking-Con” som er deltagernes direkte indflydelse på Viking-Con.

“Selskabet” er Viking-Con’s arrangørgruppe og består af de hovedansvarlige for de forskellige udvalg på Viking-Con der arrangere og organisere årets Viking-Con. Således er medlemmer fra Informationen, Brætspilsudvalget, Rollespilsudalget, PR, Web m.m. med i “Selskabet”. Det er i “Selskabet” at de vigtige beslutninger om afholdelse af årets Viking-Con tages, og det er her meget af arbejdet for at skabe årets Viking-Con ligges.

“Foreningen Viking-Con” er en forening for deltagerne af Viking-Con. Ved at melde sig ind i “Foreningen Viking-Con” får man samtidig også mulighed for at forhåndstilmelde sig til selve Viking-Con, at komme ind til fordelagtig pris og ikke mindst at deltage i mange af de andre arrangementer “Foreningen Viking-Con” afholder i løbet af året.